For at det føles som at være hjemme
Fordi at rejse handler om mere end at besøge de typiske steder
Vi er de lokale og vi viser dig det bedste af Catalonien
Sammen med min bror og min far, har jeg netop tilbragt 3 dage i selskab med Karen og Xavier, som havde skræddersyet den skønneste tur til os. Vi ønskede en afslappende og autentisk tur, med gode vin -og madoplevelser, historie, samt overnatning i unikke omgivelser, hvor det eneste vi ønskede at kunne høre var – ment med et glimt i øjet – “vinstokkene gro”. Lidt af en mundfuld, og forventningerne var derfor høje.
Men sikke en oplevelse. Fra første kontakt via mail, tog Karen og Xavier vores ønsker og behov seriøst, og kom med adskillige ideer og oplæg til turen, hvori der også var indlagt flere overraskelser.
Det var første gang vi rejste, hvor andre har arrangeret turen for os, men så afgjort ikke den sidste. Og vi nupper gerne flere ture med Karen og Xavier og Barcelona og Mere.
Vi havde aldrig kunne arrangere sådan en tur selv med de oplevelser. Kan varmt anbefales.
Barcelona og Mere arrangerede både en uforglemmelig tur til toppen af La Mola og Flamenco danseundervisning. Begge arrangementer var til en HF klasse, og begge dele var professionelt og vel gennemført. Tak for fantastiske oplevelser.
Vi havde booket en privat vintur til Priorat ved Barcelona og mere, inden vi tog på ferie, og havde ret store forventninger dertil. Men man må sige det overgik selv vores vildeste forventninger og var klart feriens højdepunkt.
Derfor skal de helt fortjent have 5 ud af 5.
1 for den fantastiske service
1 for karismatiske Salvador og hans fantastisk smukke vingård
1 for den meget lækre frokost og dertilhørende lokal vin.
1 for den overraskende olivenolie-smagning.
1 kæmpe stjerne for Karen og Xaviers skønne selskab og deres kæmpe viden og passion for det de laver.
Vi kan helt sikkert anbefale “Barcelona og mere” til andre, og tror næppe det er sidste gang vi beder dem om hjælp.
Tusind tak til Karen og Xavier
Barcelona og Mere har hjulpet os med at arrangere vores sølvbryllupsfest for +50 mennesker i Barcelona med stort fokus på god mad, vin og lokal kultur. Et top professionelt arrangement, hvor man hele tiden følte sig i sikre hænder. Kan 100% anbefales!