I Catalonien har man dyrket vin i mere end 2500 år, hvor grækerne bosatte sig i Empordà i den nordele del af regionen. På denne rejse bliver du introduceret til den anerkendte og historiske vinkultur i Catalonien.
Vi vil besøge 6 vindistrikter, blandt de mest kendte Priorat og Cava. Vi besøger også andre områder, hvor vinproducenterne dyrker typiske udenlandske druer såsom Riesling og Pinot Noir på grund af højden og det kontinentale klima. Denne rejse er specielt egnet til folk, som elsker vin og gastronomi. Rejsen er tilpasset gæsternes erfaring og viden, hvorfor den er ideel for erfarne vinentusiaster og fagfolk fra vinindustrien. Hos vinproducenterne er der mulighed for at få en teknisk og faglig indsigt i vinproduktionen.
Denne rejse byder på vin, mad og turistmæssige oplevelser af høj kvalitet. Vi ønsker, at du får ægte lokaloplevelser. Derfor har vi omhyggeligt udvalgt vingårde, restauranter, hoteller og steder, der ligger uden for normale turistruter. Rejseplanen bliver tilpasset efter stedernes ledighed, men vi udvælger altid efter et højt kvalitetskriterie. Vi har begrænset deltagerantallet til 16 personer, da vi ønsker at give den bedst mulige oplevelse og give den ønskede opmærksomhed og tid til gæsterne.
Rejsen starter i Barcelona. Herfra kører vi i en privatbus gennem Catalonien. Under kørslen kører vi forbi smukke steder i det lokale landskab: bjergene langs kysten, Montserrat, Costa Brava, Pyrenæerne og Montsant.
Catalonien er et relativt lille område på 32.102 km2, men regionen er alligevel kendt for fantastiske vine. Regionen har 52.495 hektar jord til druekultivering sammenlignet med la Riojas 63.942 hektar store DOQ-område. Den største forskel er, at Catalonien har 12 forskellige DO-områder, 36 druesorter og har mere end 765 vingårde, hvilket understreger regionens varierede og rige vinkultur.
Den store variation af druesorter gør Catalonien til et interessant område for vinelskere. Årsagen er blandt andet regionens varierede klima og landskab, som ikke findes mange andre steder i verden. Catalonien er verdenskendt for sin cava, men regionen byder også på vin fra det berømte og anerkendte DOQ Priorat-område og andre DO-områder (for eksempel DO Empordà), som er begyndt at opnå stor international anerkendelse.
På denne rejse vil vi opleve det bedste af Cataloniens vinkultur; de varierede druesorter, områdets terroir, etablerede, verdenskendte vingårde, men også nye, lokale vingårde, som producerer de mest autentiske vine, der udtrykker det lokale områdes særlige karakter.
Vi har skræddersyet denne rejse, fordi vi elsker vin, og har lært de dedikerede vinproducenter og bønder at kende. De arbejder hårdt hver dag på de lokale vingårde, for at deres vine når ud til alle verdens hjørner. Vi vil gerne dele vores passion for vin med jer.
Det primære fokus med rejsen er vin og alt, hvad vinproduktion indebærer, men rejsen byder på meget mere. Undervejs vil vi også prøve de lokale gastronomi– gastronomiske perler på særligt udvalgte restauranter, som tilbyder retter med sæsonens råvarer. Vi har nøje udvalgt restauranter, som anvender økologiske og lokalt producerede råvarer. Dermed støtter vi også de små, lokale virksomheder.
Den lokale gastronomi er enormt varieret, og retterne på menukortet afhænger af årstiden og stedet. På restauranter nær kysten serveres retter med fisk og skaldyr, og i bjergområderne serveres blandt andet kød og sæsonbestemte grøntsager (eksempelvis svampe og artiskokker).
Nogle vingårde har egen restaurant, hvor menuen er sammensat efter de lokale vine. Findes der noget bedre end at besøge en lokal vingård og smage dens vin til en særligt sammensat menu?
Vi rejser igennem Catalonien for at nyde de vine, som udtrykker den særlige karakter fra hvert DO-område og terroir, men vi besøger også smukke, historiske steder og byer på vejen. På rejsen vil vi opleve det grønne landskab, kystens krystalklare vand og Pyrenæernes skarpe bjergtoppe. Denne natur har en stor indvirkning på vinens sammensætning og karakteristika.
I Priorat får vinene en stærk, koncentreret smag som følge af det ekstreme klima og det mineralfyldte terroir. I Pyrenæerne påvirkes vinene af de lavere temperaturer og et regnfuldt klima. Klimaet på Pyrenæerne giver mulighed for at kultivere druesorter, som er mere typiske for Nordeuropa.
Vi vil bo 7 nætter på forskellige hoteller, som alle er nøje udvalgte. Vi udvælger altid hoteller med minimum tre stjerner. Da vi tilbyder et tætpakket program med spændende oplevelser, har vi brug for en god nattesøvn for at kunne nyde hver dag fuldt ud.
På den første dag mødes vi til velkomst, præsentation af rejseprogrammet og en smagning på vine fra forskellige distrikter.
Den anden dage besøger vi en af de vigtigste cava-producenter, hvor vi lærer den komplicerede fremstilling af cava at kende. Derefter besøger vi en lokal vingård i Penedès, hvor vinene er påvirket af områdets jordtype og det lokale kystklima.
Den tredje dag tager vi mod nord til Empordà på Costa Brava, som var Dalís hjemegn. Der besøger vi 3 vinproducenter, hvor vi lærer om de lokale druer, for eksempel ”Picapoll” og ”Lledoner”.
Den fjerde dag kører vi først gennem det catalanske bjerglandskab. På vejen besøger vi blandt andet Olot, som ligger i vulkanområdet La Garrotxa. Dagens rejsemål er en vingård i Pyrenæerne, hvis vinmarker ligger 1000 meter over havets overflade. Om aften kører vi mod syd og overnatter i en middelalderby, der hedder Montblanc.
Den femte dag besøger vi 2 lokale vinproducenter i distriktet DO Conca de Barberà og om aftenen kører vi til Priorat-området, hvor vi overnatter.
Den sjette dag kører vi rundt i Priorat og besøger 3 vinproducenter. På turen kommer vi igennem middelalderlandsbyer og oplever lokale seværdigheder.
Den syvende dag aflægger vi de sidste 2 lokale vingårde et besøg for at lære flere af regionens vine at kende.
Den ottende dag er der frokost og afrejse mod Barcelona om aften.