Kunne du tænke dig en gastronomisk oplevelse i de smukkeste naturomgivelser med din partner? Så er opholdet på Es Portal Hotel Gastronomic lige noget for jer! Opholdet giver jer mulighed for at udforske Costa Bravas frodige natur, smukke middelalderlandsbyer og skelsættende gastronomi.
Es Portal Hotel Gastronomic er et typisk catalansk landsted fra 1500-tallet og er idag et 4-stjernet hotel med kun 8 værelser, hvilket indbyder til intim stemning og hygge. Hotellet har alle faciliteter til at gøre jeres ophold perfekt, og den historiske bygnings gotiske stil er velbevaret, hvilket danner rammen om en autentisk oplevelse.
Es Portal Hotel Gastronomic er et gastronomisk hotel, hvor maden spiller en hovedrolle. Menukortet varierer afhængigt af årstidens råvarer. Opholdet inkluderer halvpension, hvor I vil få serveret hotellets 9-retters menu og dertilhørende vine. Når I tjekker ind, vil I modtage en flaske god cava på værelset. Fra værelset kan I nyde en flot udsigt over de grønne marker og små landsbyer, mens I blot er 10 minutters kørsel fra Costa Bravas smukke strande.
Costa Brava er kendt for dens betagende kyststrækning. Her kan man opleve lange, store sandstrande eller de små hyggelige stenstrande (kaldet “Calas”) med de stejle klippeskrænter. Men Costa Brava byder på meget mere end bare strandferie.
Omgivelserne er meget specielle med de bedst bevarede middelalderlandsbyer i Catalonien. Bygningerne er stadig de samme som i Middelalderen, hvilket giver byerne en unik stemning, som man kun kan finde på Costa Brava. En tur i disse byer er et ”must” på jeres Costa Brava-ferie. I de brostensbelagte gader er der hyggelige restauranter samt butikker med lokalt håndværk og kunst. Man kan også leje cykler og el-cykler forskellige steder i området, hvis man vil opleve landsbyerne på to hjul.
Costa Brava er en del af Empordà-vindistriktet, hvis vine har opnået international opmærksomhed og anerkendelse. Derfor anbefaler vi, at I prøver de lokale vine, som er smagfulde ligesom Priorat-vinene. Til vinen skal man naturligvis nyde en fantastisk paella med udsigt over det krystalklare blå hav, og paellen er baseret på friskfanget fisk og skaldyr fra Middelhavet og lokale ris fra markerne nær floden Ter.
Denne pakke inkluderer vores guidet tur: Vin og gastronomi i de smukkeste middelalderlandsbyer .
Turen nydes typisk den anden dag.