På denne tur får du mulighed for at ro kajak, nyde den spektakulære natur langs kysten, opdage smukke strande, sejle ind i dybe klippehuler og prøve Costa Bravas gastronomiske perler.
Turen strækker sig over 5,5 km af Costa Bravas kyst, og tager omkring 4 timer i smukke naturlige omgivelser. Turen består af sejlads (tur/retur) i enpersons havkajak, hvor I vil komme forbi små klippestrande, som er kendetegnende for området. I vil også sejle igennem små klippepassager og ind i den største og mest spektakulære hule på Costa Brava, som er 150 meter dyb. I vil blive ledsaget af en følgebåd og to engelsktalende instruktører, som vil guide og instruere jer under turen og dermed sikre, at I kan nyde denne spændende oplevelse på sikker vis.
Det er ikke nødvendigt at have erfaring med kajak, og oplevelsen er ideel for familier med børn på over 13 år eller min. 1,45 meter i højde. Den eneste forudsætning er, at deltagerne kan svømme.
For at komme til kræfter igen efter kajakturen forsætter turen til en lille, smuk landsby på kysten, hvor I kan prøve de traditionelle og autentiske retter fra området. Retterne består af friske fisk og skaldyr, eller kød, og dessert, og inkluderer en lækker vin fra DO Empordà.
Se vores tur Prøvedyk på Costa Brava eller vores Skræddersyede oplevelser.