Log Ind

Opret Konto

Efter man opretter en profil, er det muligt at tjekke bestillingsstatus og bedømme turen når den er gennemført.
Brugernavn*
Kodeord*
Bekræft Kodeord*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Ved oprettelse af ny konto, du acepterer vores Vilkår og handelsbetingelser og Fortrolighedspolitik og cookies.
Please agree to all the terms and conditions before proceeding to the next step

Har du en konto?

Log Ind

Log Ind

Opret Konto

Efter man opretter en profil, er det muligt at tjekke bestillingsstatus og bedømme turen når den er gennemført.
Brugernavn*
Kodeord*
Bekræft Kodeord*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Ved oprettelse af ny konto, du acepterer vores Vilkår og handelsbetingelser og Fortrolighedspolitik og cookies.
Please agree to all the terms and conditions before proceeding to the next step

Har du en konto?

Log Ind

5 dages kulinarisk rejse

10-12 rejsende
Fra5,300Dkk
10-12 rejsende
Fra5,300Dkk
Dit Navn*
Email*
Din Forespørgsel*
*Ved oprettelse af ny konto, du acepterer vores Vilkår og handelsbetingelser og Fortrolighedspolitik og cookies.
Please agree to all the terms and conditions before proceeding to the next step
Føj Til Ønskeliste

Adding item to wishlist requires an account

1799
Min Alder : 18+
Max Antal Personer : 11-12
Om Rejsen
Dækket bord i husets patio eller gårdhave. Vi skal til bords!

Kan du forestille dig, en oplevelse omkring de fine, gode spanske delikatesser, mens du går på opdagelse i en af de mest anerkendte vinregion i verden og samtidig lære lækre spanske retter på workshopper? Og ikke mindst, alt det med et luksus ophold, i den catalanske renoveret masia Casa Vella del Panta, ved Priorat, Catalonien.

Det er det, vi har forberedt til jer, der elsker mad og godeuforglemmelige oplevelser. Vi, Barcelona og Mere i et sammenarbejde med det dansk-ejede hotel Casa Vella del Panta.

Karen Rützou som har erfaring med madundervisning fra Danmark vil føre gruppen gennem 3 tema-workshopper, mens hun bruger sin viden som sommelier til at få den bedste sammensætning med regionens vin. Xavier som jeres guide, er lokal, vild med mad, vin og historie, og de to vil sammen lede jer gennem denne tur.

Ina og Albert som er et dansk-katalansk par med 3 børn, har boet i området i 10 år, og kender alle de gode lokale steder, det vil de gerne give videre til jer, og hjælpe til at I får nogle fantastiske oplevelser.

  • Riudecanyes, Tarragona, Spanien
  • 5 dage og 4 nætter
  • Privat bus og chauffør
  • Begrænset gruppe max 11-12 personer
  • Dansktalende rejseleder, sommelier og kok
  • 3 madkurser
  • 3 guidede ture med prøvesmagninger og inklusiv indgange til forskellige museer

“Med udgangspunkt i landskabets frugter, udforsker I madskikke og traditionelle katalanske opskrifter sammen med os. Gennem udflugter i området indtager vi et utroligt mix af historie, kultur og kulinariske indtryk.”

Denne rejse er af høj kvalitet, og derfor begrænses gruppen til max 11-12 personer, begrundet af husets kapacitet, madworkshopperne og naturen  de steder vi besøger. På denne måde kan alle værter tage imod os og betjene os på bedste måde og leve op til vores principper: Kvaliteten af oplevelsen er sat i fokus, vi forsøger med alle midler at give den rejsende en unik og tilfredsstillende oplevelse.

Inkluderet

  • Dansktalende rejseleder og guide
  • Privat minibus med chauffør som afhenter i lufthavnen samt kører jer på programmets udflugter.
  • 4 nætters overnatning i en hyggelig, familiedrevet nyistandsat katalansk masia med udendørsjacuzzi
  • Lækker morgenmadsbuffet 4 dage med katalanske delikatesser
  • 3 madworkshoper med dansk talende kok
  • 4 aftensmåltider (3 udarbejdet under madkurset) sammensat med fine spanske vine fra området
  • 1 dags lunch som frokostbuffet bestående af lokale delikatesser og lokale vine
  • Kulinariske og kulturelle besøg, som beskrevet i program (prøvesmagninger, indgangsbilletter, samt gourmet gaver

Ikke Inkluderet

  • Flybilletter
  • Rejseforsikring
Indkvartering

“Casa Vella del Panta” er et trinbræt til et lille boutique hotel, 8 rummelige værelser med franske balkoner, ensuite badeværelse og udsigt. Stor Gårdhave, med udendørs køkken. Naturgrund på 4ha, med privat vej direkte ned til søen, hvor man kan bade. I eukalyptus træet har vi hængt en slynge op til de mere modige, samt en hængekøje.

En god base i en perle af luksuriøse og naturlige omgivelser, hvor der kan slappes af og nydes faciliteter med opvarmet jacuzzi under stjernene, samt pragtfuld udsigt over sø og hav. Midt mellem Middelhavet og Priorat vinområdet.

Rejseplan

Dag 1

Afhentning og velkomst
Udsigten af bjergkæden "Serra del Pradell"

Vi henter deltagerne i lufthavnen og der indlogeres i Casa Vella del Panta som ligger 1 ½ time syd for Barcelona lufthavn. Efter at gæsterne har fundet sig til rette, vil vi serverer en aftenbuffet med lokale delikatesser og nogle gode lokale vine, hvorimens vi vil introducere gæsterne for vores område. Bagefter er der frit, og gæsterne kan bl.a. slutte dagen af med at nyde en tur i vores opvarmede jacuzzi under stjernehimlen.

Dag 2

Priorat, vinen, historien og landskaberne
Den smukke middelalderlandsby Siurana

Efter morgenmaden bestående af lokale delikatesser, kører vi med vores chauffør op til Siurana, en fantastisk lille middelalderlandsby med den mest overvældende udsigt. Vi hører sagnet om den mauriske dronning og efterfølgende får vi tid på egen hånd til at opdagdenne charmerende landsby.

Fra Siurana kører vi til Porrera. Denne lille by er kendt for sin autenticitet. Den er beliggende i den østlige del af Priorat og dens økonomi er baseret på vindyrkning. Her besøger vi en vingård og hører historien fra vinbonden om processen fra mark til bord, samt prøvesmager de udsøgte vine fra det populære Priorat område. I Porrera holder vi frokost pause på egen hånd, hvor vi anbefaler gode frokostrestauranter.

Bussen henter os kl. 15.00 og herefter går turen til Escaladei. Monasteriet i Escaladei er omgivet af vinmarker og beliggende i et betagende landskab, her skal vi besøge ruinerne af det vigtigste karteuserkloster kompleks i Spanien.

Hjemme i huset står Karen klar i køkkenet til dagens kursus: Efterårsretter sammensamed Priorats fyldige vine. Vi bruger nogle af de bedste ingredienser fra årstiden. Samtidig med maden, får vi kendskab til vine fra vores område og deres kvaliteter

Dag 3

Reus, modernistiske bygninger og vermut
Lækker vermut bliver fremstillet i Reus

Efter morgenmaden, kører vi med vores chauffør til den historiske og modernistiske by Reus. Med udgangspunkt ved plaza de las Ocas, går vi igennem gaden Sant Joan til centrum, hvorunder vi beundrer facaderne af de vigtigste modernistiske huse. Vi vil også slå et smut forbi det centrale marked, hvor vi vil købe friske råvarer, som skal bruges til aftens workshop. Vi besøger de kommercielle arterier, og aflægger et besøg i Gaudi centret/Casa Navas. Vi lægger turen forbi Forn Sistare, den bedste bager i byen, og ser hvordan Joan fremstiller sit brød.

I Reus besøger vi den første vermouth-museum i verden

Herefter går turen til den gamle vermut-fabrik Rofes, hvor vi får en smagsprøve af deres hvide og røde vermut, samt lidt lækkerier til, det er den spanske “aperitivo”. Fri frokost/shopping tid: 12.00 – 16.00 hvor vi anbefaler gode frokostrestauranter. Afhentning kl. 16.00 Plaza de las Ocas. 

Herefter bliver vi kørt tilbage til huset, hvor dagens tema for workshoppen er: Den berømte Paella.  Vi lærer 3 forskellige opskrifter at kende : havets paella, vegetarisk paella og bjergpaella, alle lige lækre

Dag 4

Fra jord til bord

Denne dag tilbringer vi ved kystens urtehave, vi besøger en økologisk urtehave i Riudecanyes, hvor vi ser årstidens grøntsager, og hører om arbejdsprocessen direkte fra bonden Josep Ramon.

Escornalbou slot

Herefter besøger vi den nærliggende imponerende klosterbygning Escornalbou fra 12. århundrede. Bygningen overgik til forskellige ejere og brug, for til sidst at stå forladt en årrække. Senere i 1920erne blev den opkøbt og ombygget af diplomaten Eduard Toda til hans private slot. Priviligeret beliggenhed på en bjergspids med udsigt over hele kysten og området.

Herefter tager vi videre til museet Landskabets frugter i Riudecanyes. Her hører vi om oliven olien, dens kvaliteter og prøvesmager forskellige slags olivenolie ved den officielle taster Eudald Salvats kyndige hjælp.

Slutningens workshop handler om Tapas. Workshoppen vil introducere et rigt udvalgt af tapas, som bliver perfekt sammensat med lokale vine.

Dag 5

Afsted

Den femte dag, efter morgenmaden, vil bussen køre os op til Barcelona lufthavn igen, med rygsækken fyldt af gode, autentiske oplevelser og masser af lækre opskrifter at tage med hjem.

Billeder
Kort
int(18)

kundernes Anmeldel

Barcelona og Mere

Customer Reviews

Henriette Olsen 01/19/19

Tripadvisor
Barcelona og Mere har hjulpet os med at arrangere vores sølvbryllupsfest for +50 mennesker i Barcelona med stort fokus på god mad, vin og lokal kultur. Et top professionelt arrangement, hvor man hele tiden følte sig i sikre hænder. Kan 100% anbefales!

Birgit R. 05/05/19

Tripadvisor
Vi var på en guided rundtur i Barcelonas gamle kvarter, hvor vi samtidig smagte en masse delikatesser(Chokolade og kager). Senere skulle vi se flamenco et lokalt sted. Det var en fantastisk tur, og Karen er bare en god og sød guide.

Marie-Louise og Rasmus 07/24/19

Tripadvisor
Vi havde booket en privat vintur til Priorat ved Barcelona og mere, inden vi tog på ferie, og havde ret store forventninger dertil. Men man må sige det overgik selv vores vildeste forventninger og var klart feriens højdepunkt. Derfor skal de helt fortjent have 5 ud af 5. 1 for den fantastiske service 1 for karismatiske Salvador og hans fantastisk smukke vingård 1 for den meget lækre frokost og dertilhørende lokal vin. 1 for den overraskende olivenolie-smagning. 1 kæmpe stjerne for Karen og Xaviers skønne selskab og deres kæmpe viden og passion for det de laver. Vi kan helt sikkert anbefale "Barcelona og mere" til andre, og tror næppe det er sidste gang vi beder dem om hjælp. Tusind tak til Karen og Xavier